|
Jeg så Beefeaters for første gang for næsten 50 år siden, nemlig 24. oktober 1969 (se nederst i dette opslag), så jeg var meget spændt på at høre den nye bandsammensætning med Morten Kjerumgaard Reumert som eneste originale bandmedlem.
Jeg var specielt spændt på, om det overhovedet var muligt at tage arven op efter den legendariske sanger og guitarist, Peter Thorup, som døde i 2007.
Morten, som jeg har kendt personligt i over 30 år, præger bandets lydbillede i så overbevisende grad, at jeg hurtigt glemte at lave sammenligninger med Peter Thorup, idet Frederik Schnoor leverede en guitar- og sangpræstation, som efterlader indtrykket af et yderst tætspillende band, som fuldt ud lever op til Beefeaters' renomé.
Jeg havde frygtet, at det ville blive for "pænt" eller at man havde fornemmelsen af, at det var et museums-stykke, der var blevet støvet af. Men fra første akkord var det lige så "beskidt" og svingende, som Beefeaters skal være!
Det er muligt, når gamle garvede musikere tager unge, vitale, energiske musikere ind i deres band, som også Niels Skousen har haft held med. Så swinger det som det skal, samtidig med at Morten's Hammondorgel rækker tilbage til lyden fra det originale band.
Rart at se den venlige og næsten selvudslettende Morten, forvandle sig til en virtuous troldmand, når hans fingre elegant danser hen over tangenterne og fremkalder og levendegører lyden fra 1960'erne.
Som aftenens overraskelse blev Beefeaters' gamle bassist, Flemming "Keith" Voilkersen, kaldt på scenen til et enkelt nummer, "Stormy Monday", denne aften dog på mundharmonika. Stort at se de to overlevende fra bandet sammen på scenen igen.
Per Wium indledte kort koncerten. Han har bl.a. spillet med Ache, C.V. Jørgensen og Lotte Rømer.
Bandet gav
numre fra de to albums, Beefeaters, fra 1967 (markeret med A), og Meet You There fra 1969 (markeret med et B), samt et par numre, der ikke findes på disse plader.
|
The Set List:
0A. Intro af Per Wium
01. You Changed My Mind (B)
02. I Want You (A)
03. It Ain't Necessarily So (A)
04. Hey Little Girl (A)
05. My Babe (A)
06. Please Send Me Someone To Love
07. Summer Scene
(A)
08. Living In The House Of The Blues
- - Pause - -
09.
Night Flight (A)
10. I'll Meet You There (B)
11. Shakin' Fingerpop
12. Crossroads (A)
13. Stormy Monday (B) (Flemming Volkersen: hca)
14. Put A Spell On You
15. Let Me Down Easy (A)
16. Coming Home Baby
- - Extra - -
17. Same Old Blues
The
Band:
Morten Reumert Kjærumgaad: keys
Frederik Schnoor: g, vo
Torben Guldager: b
Rune Rene Hansen: dm
Flemming "Keith" Volkersen: hca på 13
|
|
Photographs
by Eric Klitgaard © 2018
All
photographs on this site are protected by the international copyright laws
and it is strictly prohibited to download and use the photographs for any purpose
without written permission from the photographer | |